Kom og vær med til en helt særlig gratis yogaoplevelse i Nordjylland i naturskønne omgivelser, når Gitte Lunde Andresen inviterer til GRATIS yoga lørdag d. 21. juni kl. 15.00-16.15 i anledning af International Yogadag 2025. Arrangementet finder sted på den idylliske 'yogaplads' foran vinmarkerne på Nygårdsminde Vingård i Brønderslev
Yogaen er åben for alle voksne, og det kræver hverken erfaring eller forkundskaber. Har du store børn med, kan de hygge sig med en omgang parkgolf på Nygårdsminde (billet købes separat), mens de voksne finder ro og styrke på yogamåtten.
Hverdagsyoga, klassiske yogastillinger og åndedrætsteknikker Vi arbejder med hverdagsyoga, som er enkle øvelser, du nemt kan integrere i din hverdag. Derudover guider Gitte dig igennem klassiske yogastillinger som krigerstillingerne, der giver styrke og energi, og vi laver dybe stræk, der er særligt gode for løbere og cyklister. Til sidst laver vi en beroligende åndedrætsøvelse, der skaber indre ro og mental balance.
Gitte er certificeret yogalærer, lægeeksamineret ayurvedisk sundhedsvejleder og medejer af Nygårdsminde Vingård. Hun tilbyder en unik, inkluderende og holistisk tilgang til sundhed og velvære, hvor funktionel yoga kombineres med konkrete sundhedsråd om søvn, fordøjelse, energi og stresshåndtering.
"Jeg skaber et trygt rum, hvor alle kan finde deres egen vej til velvære. Yoga skal være tilgængeligt for alle, uanset baggrund og fysisk formåen," siger Gitte.
Tag din ven, partner eller kollega med til en skøn yogasession i naturen og lad kroppen og sindet finde ro midt i forsommerens smukke landskab i Nordjylland.
Læs mere her: Det sker