Sundhed, Ayurveda

Når pauser ikke længere er nok – når det, der virkede før, ændrer sig

En inspirerende aften om sundhed, Ayurveda og balance i hverdagen
Dato: 05/03/2026
Gitte Lunde Andresen deler erfaringer med ayurveda og panchakarma i Indien
Gitte Lunde Andresen deler erfaringer med ayurveda og panchakarma i Indien

Ayurveda, sundhed og balance i hverdagen

– en personlig beretning om ayurveda, enkel praksis og Panchakarma

Foredrag på Nygårdsminde Vingård

Mange af os er gode til at holde pauser.
Vi går ture, dyrker yoga, mediterer og forsøger at skabe balance i hverdagen.
Alligevel kan der komme et tidspunkt, hvor pauser ikke længere er nok – hvor kroppen bliver ved med at signalere, at noget skal justeres mere grundlæggende.

Dette foredrag tager afsæt i min personlige beretning om, hvordan ayurveda – og senere Panchakarma – blev et vendepunkt i min forståelse af sundhed, rytme og balance.

Jeg arbejder med ayurveda som et sundhedssystem, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske og kroppens naturlige rytmer. Ikke som hurtige løsninger – men som en livsforståelse, der kan leves i en moderne hverdag.

Samtidig læner jeg mig op ad moderne lægevidenskab, når det gælder den naturlige tilgang til regulering af krop, nervesystem, fordøjelse og restitution.


Hvad du kan forvente denne aften

I foredraget deler jeg:

  • en introduktion til ayurveda som sundhedssystem

  • hvordan ubalance kan vise sig, fx i fordøjelse, energi, uro og søvn

  • eksempler på enkle, ayurvediske greb – små justeringer i rytme, pauser og opmærksomhed, som kan støtte ro, fordøjelse, energi og søvn i hverdagen

  • hvad Panchakarma er – og hvad det ikke er

  • hvordan et Panchakarma-ophold opleves indefra

Foredraget er personligt og formidlende.
Det er ikke et kursus, men et rum for refleksion, genkendelse og spørgsmål.


Mulighed for Panchakarma-ophold

Som en del af aftenen vil jeg også fortælle om muligheden for at deltage i et Panchakarma-ophold, som jeg arrangerer for en mindre gruppe.

Jeg deler, hvad et ophold indebærer i praksis, hvem det kan være relevant for, og hvordan man kan forberede sig og integrere erfaringen bagefter.

Det er helt uforpligtende og tænkt som information og afklaring for dig, der er nysgerrig på, om et sådant ophold kunne være relevant – nu eller på et senere tidspunkt.


Foredraget henvender sig til dig, der

  • er nysgerrig på ayurveda – også selvom det er nyt for dig

  • mærker, at pauser ikke længere er nok

  • ønsker en dybere forståelse af sundhed, rytme og balance

  • overvejer, om et Panchakarma-ophold kunne være et næste skridt

Jeg er ayurvedisk sundhedsvejleder og yogalærer og deler denne aften mine erfaringer som formidler og vært for en sundhedsrejse – ikke som behandler.


Hvad er ayurveda?

Du får også en introduktion til ayurveda – et traditionelt, holistisk sundhedssystem med rødder i Indien.

Ayurveda arbejder med sammenhængen mellem:

  • krop, sind, fordøjelse, søvn, livsrytme

Fokus er på balance og regulering i kroppen.
Der arbejdes med daglige vaner, rytme og individuelle forskelle, og et centralt princip er at arbejde med årsagerne til ubalance – ikke kun symptomer.

Ayurveda er anerkendt af WHO som et traditionelt sundhedssystem og indgår i WHO’s arbejde med Traditional, Complementary and Integrative Medicine (TCIM).
I lande som Indien og Sri Lanka er ayurveda en integreret del af sundhedsvæsenet med hospitaler, læger og universitetsuddannelser.

I dag anvendes ayurvediske principper også i Europa, USA og andre dele af verden – typisk som et supplement til moderne lægevidenskab, ikke som en erstatning.


Praktisk information

Dato: Torsdag d. 5. marts 2026
Tid: Kl. 18.30–20.00
Sted: Oasen, Nygårdsminde Vingård
Tolstrupvej 102, 9700 Brønderslev

Der vil være mulighed for at købe vin eller saft.

Pris:
Gratis for dig, der er tilmeldt Gittes yogahold eller workshops i 2026
(du er velkommen til at tage en ledsager med gratis)

Øvrige deltagere: 100 kr

Tilmelding:
gittelunde@nygaardsminde.dk


Om oplægsholderen

Jeg hedder Gitte Lunde Andresen og er yogalærer og ayurvedisk sundhedsvejleder.
Jeg arbejder med en helhedsorienteret tilgang til sundhed, hvor krop, sind og livsrytme ses i sammenhæng, og hvor fokus er på forebyggelse, balance og støtte til kroppens egne reguleringsmekanismer.

Jeg har desuden mange års erfaring med at arbejde med mennesker i hverdage præget af ansvar, tempo og kompleksitet, hvilket præger min måde at formidle sundhed på – roligt, jordnært og med blik for helheden.


Tilbage til toppen
Mit navn er Gitte
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
© Good Life Navigator
Bookingbetingelser
arrow-up